Ungdom

Træningstider sæson 2020-2021 ( midt august – marts):

Mandag kl. 16.00-17.00 i hal A: Letøvede ungdomsspillere
Dette hold er for dig, der har spillet badminton i et par år og har brug for lidt flere udfordringer end begynderholdet kan give dig. Der bliver mulighed for deltage i stævner og evt. kampe.
Trænere: Lasse Packert Nygaard og Christian Wael.
Træningsstart: 19. august

Mandag kl. 17.00-18.00 i Hal A: Øvede ungdomsspillere
På dette hold spiller de ungdomsspillere, der har en del erfaring og gerne vil med ud at spille kamp. Der bliver tilmeldt hold til ungdomsturneringen og der bliver mulighed for at deltage i stævner. Så længe der er plads, kan man godt deltage på begge mandagshold. 
Trænere: Jesper Bille og Christian Wael

Onsdag kl. 16.00-17.00 i hal A: Begyndere
Er du nybegynder eller har spillet et enkelt år eller to, så er dette holdet for dig. Der bliver mulighed for at deltage i begynderstævner. Så længe der er plads på holdet, har de letøvede også mulighed for at være med her.
Træner: Marlene Mortensen. Hjælpetræner: Clara Søby
Træningsstart: 19. august
 

Fredag kl. 16.00-17.30 i hal B: Talenttræning
For dem der gerne vil lidt mere med deres badminton. For alle de øvede ungdomsspillere i SaBTK.
Trænere: Lars Justesen og Christian Wael
Træningsstart: 4. september.

Trænerne har et fælles ansvar for de enkelte hold, men vil ofte skiftes til at varetage træningen. Det kan også forekomme, at man som træner afløser på et andet hold.

Som ungdomsspiller hører man til på et af holdene. Hvis der er plads, kan man godt træne med på et andet hold. Er du U17 eller U19 spiller har du mulighed for at deltage i seniortræningen vederlagsfrit. – Det koster kun boldpengene. Trænerne vurderer, hvilket hold man passer bedst ind på. Max antal deltagere pr. hold: 20.

Klubmesterskab:
I 2020 fik vi desværre ikke kåret en klubmester, da vi måtte afbryde sæsonen et par uger før tid.
 

Holdturnering
I SaBTK tilmelder vi hold til ungdomsturneringen på Lolland-Falster. Tilmeldingsfristen er som regel i første halvdel af september. Derfor at det vigtigt at møde op til træning fra start og give til kende, om man ønsker at deltage på hold i holdturneringen. Hvert hold får tilknyttet en træner, og der findes en holdleder blandt forældrene.

Kontaktnumre til trænere og holdledere Her 

Stævner

Klubben betaler for deltagelse i to stævner pr. spiller i løbet af sæsonen. Der vil løbende blive sendt invitationer ud til stævner både for begyndere og øvede spillere, ligesom invitationer også vil blive lagt op på vores Facebookside SaBTK Ungdom. Man er selvfølgelig velkommen til at deltage i flere stævner, men så er det for egen regning. Vær opmærksom på at spillere (forældre) selv sørger for transport og tilstedeværelse i hallen til stævner.